Tryghed og sikkerhed for alle borgere er en menneskeret i et samfund, som det danske. Jeg arbejder for et øget nærpoliti og en større indsats for at bekæmpe kriminaliteten.
Helt konkret betyder Helle for Tryghed:
- Opprioritering af politiet i yderområderne.
- Nærpoliti skal tilbage i nærområderne. Når politiet er et velkendt syn, er kriminaliteten markant mindre og opklaringsprocenten højere.
- Vores politistyrke skal beskyttes mod ”hate-crime”. Betjente, der ikke overholder reglerne, skal kunne retsforfølges.
- 2% af BNP til forsvarsbudgettet skal tilstræbes hurtigst muligt. Truslen fra Rusland er reel, vi skal yde vores bidrag til et fælles forsvar sammen med vores allierede.
- En længere værnepligt til begge køn. I dag er værnepligten på 4 måneder for mænd og frivillig for kvinder. Vi skal øge perioden for værnepligten og derved højne kvaliteten, så vi får bedre soldater. Den handler både om soldaternes og borgernes tryghed.
- Loven skal være lige for alle.
- Bandepakken skal styrkes. Vi skal bekæmpe bande- og ungdomskriminalitet.
- Udlændinge, der ikke ønsker at integrere sig vores samfund og som begår gentagne kriminelle handlinger, skal udvises.
- En stram og fornuftig rets- og udlændingepolitik skal genindføres.
- Vi skal bruge Caponemodellen, når vi skal bandekriminaliteten til livs. Fx skal vi kigge på, hvordan mennesker på overførselsindkomst kan eje dyre biler?
- Overvågning er kun til gene, hvis man har noget at skjule. Ingen skal være bange for at tage toget, gå til fodboldkamp eller gå alene hjem fra byen.