Ja, det var der heldigvis. Jeg er som Konservativ kandidat til Region Sjælland inviteret indenfor i Gitte Vincents praksis i Hvalsø – Jeg er meget ydmyg og taknemmelig for at have fået denne mulighed. Efter 5 timer i hendes praksis gik jeg derfra med erfaringer, jeg ikke kunne have fået på anden vis.
TAK, 1000 tak
Som kandidat til Regionsrådet og politiker er det vigtigt at tale med dem der rent faktisk er i ”Maskinrummet” – OG det er den praktiserende læge.
I Danmark er det ved seneste opgørelse 126.000 der ikke har en tilknyttet familielæge. Det skal vi have gjort noget ved. Familielægen er omdrejningspunktet i vores sundhed fra vi bliver født til vi dør. Det viste min dag i Gittes praksis med alt ønskelig tydelighed.
2 af hendes patienter var 3. generation i hendes praksis. Gittes kendskab til familien gennem 3 generationer lagde fra starten en kærlig kåbe om konsultationen. Den unge mor med sit øre-syge barn der ikke havde sovet i flere nætter, fik øjeblikkelig tryghed både for sig selv og sin lille syge dreng. På vej ud ad døren fik hun det kærlige råd med på vejen; ”Og så ring lige til din mor og bed hende komme et par timer i eftermiddag, så du kan få sovet” – Taknemmeligheden lyste ud af den unge mor, der ikke kun var beroliget omkring hendes syge barn (og fået en penicillinkur), men også havde mødt stor empati og medfølelse.
Empati, tryghed og medfølelse var en stor del af alle de 16 konsultationer jeg overværede og et dybt kendskab til patenterne og deres livs-/sygehistorie.
Sådan havde jeg det også med min gamle læge. Han kendte mig og hele min nære familie. Da jeg efter 2 årtier i Århus vendte tilbage til Kalundborg, tog han mig ind (selvom der var patientstop). Ved første konsultation sagde han; ”Lad os lige tjekke dig for …. og …. Det har både din bror og begge dine forældre” og han havde ret.
Da han skulle på pension, satte han sin fine velrenoverede klinik midt på Torvet i Kalundborg til salg – efter 2 år opgav han og lukkede for bestandigt. Siden da har jeg været tilknyttet en stor klink og har aldrig mødt den læge der står på mit sygesikringsbevis – Gad vide om han eksisterer? Til gengæld møder jeg en ny hver gang jeg er der – og skal fortælle historien om …. og …. om igen.
I Kalundborg var der for få år siden 14 praktiserende læger. I dag er der 6.
Klinikken som Gitte er medejer af har 3 læger, 1 sygeplejerske, 2 sekretærer (plus en flexjobber) og 4000 patienter tilknyttet. I dag er det sådan at der, normeret, skal være 1600 patienter tilknyttet pr læge. Gitte vil gerne have mere tid til sine patienter og har et ønske om en nominering på 1200 patienter pr læge. I stedet for at have tilknyttet mange sygeplejersker til at udføre blodprøver, podninger, vaccinationer m.m. fortrækker Gitte at gøre det selv og dermed have den tætte kontakt og føling med sine patienter. Til gengæld skriver hun ikke selv, men dikterer til sekretær. Det skaber ro for både patient og læge.
Den fortrolighed, empati, historie og åbne dialog Gitte har med sine patienter burde være en selvfølgelighed for os alle, men det er det langt fra. Så til alle jer der stadig har en familielæge – I skal være glade og værdsætte det, det er ikke en selvfølge i dagens Danmark.
Jeg fik et indblik i den administrative del af praksissen og jeg må sige, det giver ikke så meget mening i min optik. Som praktiserende læge er Gitte selvstændig og dermed fakturerer hun stat/region for sine ydelser. Prissammensætningen er så kompleks, tidskrævende og samtidig sammensat på en måde, at hvis hun taler med en patient i telefonen får hun kr. 23,- men hvis hun derimod beder patienten om at komme til klinikken får hun kr. 145,- for at fortælle patienten det samme på klinikken??
Hvad gør vi fremadrettet? Her gælder ingen quickfix – Det tager mange år at uddanne en praktiserende læge og det løses ikke her og nu med flere uddannelsespladser. Desværre er der ikke så mange læger der ønsker praksis i yderområderne og det er meget mere attraktivt at søge mod storbyerne og de store hospitaler. Skal man lave en regional fordeling? Kan man bruge tvang? (ligesom militæret gør med de uddannede piloter) Kan en økonomisk gulerod hjælpe? Kunne man lave betydeligt færre uddannelsesstillinger og speciallægejobs i region hovedstaden/ Århus indtil lægedækningen var mere ensartet landet over!
Det som jeg tænker vi kan starte med at kigge på er nogle af de administrative rutiner. Kan vi få tilliden tilbage før beder om kontrolinstanser?
Jeg hørte om en patient, som ved en nyreundersøgelse fik påvist leverpletter som kunne være kræft, røntgenafdelingen bad om en ny henvisning til sig selv til en supplerende scanning som Gitte skulle lave, denne scanning affødte ønsket om en tredje henvisning til samme røntgen nu til en særlig ultralydsundersøgelse. Gitte laver en ny henvisning (til samme klinik) og får kvittering for fremsendelsen, desværre mistes denne og tiden går… Gitte rykker og får at vide henvisningen ikke er modtaget. Ny henvisning laves …. ”Så gik der tid med det – Vi fik noget at bruge tiden til”. Det er jo helt urimeligt med alt det administrative frem og tilbage – det var samme afdeling der modtog alle disse henvisninger. Kunne det have været muligt at patienten var færdigscannet uanset hvilken scanning? På en og samme henvisning? Så ville det hele have gået nemmere og der ville have været frigivet tid i alle klinikker og ikke mindst et hurtigere behandlingsforløb for patienten. Jeg tror at vi kan finde rigtigt mange arbejdsgange imellem Region, Kommune, Sygehus, Praktiserende læge med flere som kan optimeres.
Igen, lad os få tilliden tilbage.
Jeg ville ønske vi kunne klone Gitte til 200 praktiserende læger. Det kan vi desværre ikke. Gitte går på pension om 3 år! Hvad kan vi tilbyde hende for at blive lidt længere?
Jeg tror vi skal tænke i et langt bedre arbejdsmiljø ift. det administrative, færre patienter pr læge og tillid fremfor kontrol.
Jeg er blevet så meget klogere og har en kæmpe respekt for Gitte og hendes kollegaer – De løfter en kæmpe opgave hver eneste dag – Lad os passe godt på dem.
Tak for muligheden til Gitte Vincents i Hvalsø og til PLO