Helle Laursen Petersen

Sundhedsplatformen

  • Jeg ønsker et landsdækkende forbundet Sundhedsvæsen 
  • Jeg ønsker en landsdækkende projektorganisation, ét udbud og én drifts- og brugerorganisation
  • Det er ikke et regionalt anliggende, men central beslutning fra Folketinget

I Danmark har man 2 EPJ (Elektronisk Patient Journal) systemer. I Østdanmark har de 2 regioner valgt det amerikanske firma Epic og deres løsning kaldet ”SundhedsPlatformen” (SP) – i Vestdanmark har de 3 regioner valgt det danske firma Systematics løsning kaldet ”MidtEPJ”.

SP som vi anvender i Region Sjælland er programmeret i et sprog der hedder MUMPS (Massachusetts General Hospital

Utility Multi-Programming System) – Der er ingen udviklere, ud over dem hos Epic i USA der kender dette sprog og der giver os ikke muligheden for selv at ændre, rette og forbedre på systemet. SP er udviklet til det amerikanske sundhedsvæsen, hvor fakturering af enkeltydelser (helt ned til et enkelt plaster) er vigtig.

De 2 EPJ-systemer kan ikke arbejde sammen og det har allerede affødt store problemer relateret til produktivitet, arbejdsmiljø, patientsikkerhed og driftsøkonomi. Samtidigt er SP også udfordret ift. samspil med nationale registre og databaser.

Det danske MidtEPJ har været i drift i en årrække og er undervejs tilrettet og udviklet til netop det danske system med problemfri ordination og administration af medicin til patienterne og ubesværet udveksling af data til de nationale registre. Brugerfladen er simpel, hvilket medfører minimalt tidsforbrug for personalet og med meget lille uddannelsesbehov for nyansatte. Selvom MidtEPJ er dansk udviklet og har en længere historik, vil der fortsat være behov for tilretninger og forbedringer fremover i takt med nye ønsker fra klinikerne og de patientadministrative systemer. Og i takt med nye opgaver større ældre befolkning og nye udfordringer på deres behov

Et fælles EPJ-system vil uden for enhver tvivl være den optimale løsning for Danmark. Det vil både være enklere for regionerne, billigere i drift (hvorved man kan sikre midler til de stigende udgifter til medicin og behandlinger generelt) og lettere for personalet ved jobskifte mellem regionerne samt ikke mindst til gavn for patienterne.

Som den optimale og varige løsning bør Folketinget sikre, at der anvendes samme EPJ-system på sygehusene i hele landet. Derved ville man tilgodese en række centrale hensyn: Et landsdækkende forbundet Sundhedsvæsen 

Det er bekymrende, at SundhedsPlatformen er meget omkostningstung, ikke mindst i drift. Store summer bruges på it-hjælpepersonale i Region Sjælland, i Region Hovedstaden og hos SP-leverandøren EPIC. De mange penge, som i dag bruges på it-personale, burde stå til rådighed til medicin og sygehuspersonale til glæde for patienterne.